Social Focus er et forløb i 3 bevægelser, der sikrer at du bliver selvstændig og fungerer godt i samfundets fællesskab
Ro skaber grobund for nye handlinger:
Har din selvtillid lidt et knæk, har du problemer med din familie, venner, skole eller arbejde, så er vi klar til at hjælpe dig.
Vi lærer hinanden at kende gennem samtaler og aktiviteter i og udenfor for dit hjem. Vi følger dig tæt i et samarbejde med din familie og andre betydningsfulde personer i dit liv.
Når vi i fællesskab har fået skabt ro i dit liv, er vi klar til at se på dine ønsker og mål for fremtiden.
Nye handlinger skaber håb for din fremtid:
Det at udfordre sig selv med nye mål, kræver vilje og mod. Nye mål kan eksempelvis være det at tale om følelser, få nye venner, holde op med at ryge hash eller starte på en ny skole. For at sikre at du får succes med dine mål, følger vi dig tæt. Det gør vi i et samarbejde med din sagsbehandler, forældre og andre betydningsfulde personer i dit liv.
Ny hverdag der giver dig selværd og tro på fremtiden:
Når du trives i din hverdag og finder glæden ved at mestre eget liv, er tiden inde til at øge din selvstændighed. I starten har du os tæt på for at nå dine mål. Gradvist bliver det din familie, kæreste, venner og arbejde der er tættest på dig. Når du er selvtændig i dit liv og du fungerer godt i samfundets fællesskab, er din rejse med Social Focus forbi.